Den lille pige med svovlstikkerne Songtext
von Shu•bi•dua

Der var engang en pige, som gik på bare tæer
Igennem byens gader i et frygteligt vintervejr
Og alle men′sker havde travlt, for det var nytårsaften
Så ingen lagde mærke til den stakkels lille pige.

Hun turde ikke vende hjem, før hun havde solgt
Alle sine svovlstikker, men det var så koldt
Hun satte sig bedrøvet ned og for at holde varmen
Så tændte hun en enkelt stik og pludselig ku' hun se.

Se et dejligt juletræ med lys på
Og en kakkelovn så varm
Og hun ku′ se at gåsen stod på bordet
Hun ku' høre hele englekoret
Lige indtil stikken brændte ud.


Hun så sin gamle mormor i flammens gyldne skær
Og Mormor rakte hånden frem og sagde: "Kom nu her"
Fortalte om et dejligt sted med evigt lys og varme
Og pigen frøs så hun ville meget hel're være der.

Hvor hun ku′ se et juletræ med lys på
Og en kakkelovn så varm
Og hun ku′ se at gåsen stod på bordet
Hun ku' høre hele englekoret
Lige indtil stikken brændte ud.

Hun drømte om en allersidste gang
At holde Mormors hånd
Så strøg hun alle stikkerne - og se:

Se, der kommer Mormor ned ad trappen
Og alt er godt igen
Sammen går de to det sidste stykke
Mod et evigt liv i lys og lykke
Hvor stikkerne de aldrig brænder ud.